1920 - Kanonfotografen

Omkring 1920 dukker de første kanonfotografer op på byernes større pladser; det er fotografer, som tilbyder at fotografere folk for en beskeden pris. Det specielle ved kanonfotografer er, at de optager negativet på et stykke fotopapir, som de straks fremkalder inde i kameraet, negativet bliver derpå affotograferet og fremkaldt til et positivt billede.

Navnet kanonfotograf skyldes det kæmpe store kamera, som indvendigt er delt op i to etager, den øverste del er selve kameraet, og den nederste del er et rum med fremkalder og fixerskål, alle processer betjenes gennem en tætsluttende lyssluse lavet af sort stof, skylningen foregår i en spand ude i dagslys.

Kanonfotografen er en sejlivet herre, på Københavns Rådhusplads var der en kanonfotograf helt frem til slutningen af 60'erne. I Aarhus virkede kanonfotograf Rasmus Nielsen, kaldet Ras, helt frem til 1986. Han arbejdede ved Domkirken og Zoologisk Have, da den endnu eksisterede (overfor det nuværende Tivoli-Friheden), og desuden ved Norsminde Strand. Rasmus Nielsen var den sidste aktive kanonfotograf i Danmark. Han døde i 1987. Rasmus Nielsen nåede at medvirke i Århus Festuge, hvor han var specielt aktiv.

1925 / 1930 - Vacublitz

Det er tyskeren Dr. Paul Vierkötter, som opfinder Vacublitz, som er en glødelampelignende pære fyldt med magnesiumtråd og aluminiumsfolie. Fordelen er, at en Vacublitz kan udløses elektrisk og synkroniseres med en centrallukker, og så afgiver Vacublitz ikke en kæmpe røgsky og nedslag af aske i fotoatelieret.

1928 - Justophot optisk lysmåling

De nye "hurtige" filmtyper, der kommer på markedet i slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet, gør det sværere og sværere at ramme en korrekt eksponering med fingerspitzgefühl.

Og det får naturligvis stor betydning for praktisk fotografi, at den østrigske fotograf, Emil Mayer, opfinder en optisk lysmåler: Den bliver kaldt en "Justophot" og produceres af Drem i Wien.

En optisk lysmåler gør, at man nogenlunde kan vurdere/beregne lysmængden, groft beskrevet virker den ved, at der i den ene ende af et rør er en tonet glasplade,og en irisblænde, som drejes, til billedet bliver så mørkt, at man lige nøjagtigt kan skelne detaljer; man aflæser så værdien, der igen kan omregnes til tid og blænde.

Det kræver naturligvis en god portion erfaring at lysmåle med en "Justophot", men trods det, så var den meget populær, og den blev anvendt af mange fotografer helt frem til 50'erne.

1928 - Rolleiflex

I 1928 introduceres Rolleiflex, verdens første to-øjede spejlreflekskamera, som anvender 120 rullefilm, og som har en størrelse, så det er velegnet til at lave håndholdte optagelser, og derfor blev Rolleiflex straks pressefotografernes foretrukne kamera.

Fordelen ved et to-øjet spejlreflekskamera er, at man har en søger, som næsten 100% viser det, der kommer på filmen, og at der kan søges helt frem til eksponeringen. Ideen med et to-øjet spejlreflekskamera var dog ikke ny, allerede i slutningen af 1800-tallet blev der lavet to-øjede pladekameraer, men det meste af gevinsten ved spejlsøgeren gik dog tabt, da det var nogle kæmpestore, klodsede kameraer.

Det geniale ved Rolleiflex var størrelsen, og at det kombinerede fordelene ved et to-øjet spejlreflekskamera, med fordelen ved 120 rullefilmen, det gjorde, at der hurtigt efter hinanden kunne optages 12 stk. 6x6 cm. negativer, og at der hurtigt kunne isættes en ny film i dagslys.

I 1933 introduceres Rolleicord, det er en forenklet og prisbillig version af Rolleiflex.

Der er gennem årene produceret 57 forskellige Rolleiflex og Rolleicord kameramodeller, den nyeste Rolleiflex model blev sendt på markedet i 2003.

1930 / 40 - Norka atelierkameraer

I 30'erne var danskeren Jens Peter Hansen en af Skandinaviens førende producenter af atelierkameraer til portrætfoto under mærket Norka, hans kameraer var meget gennemtænkte og funktionelle, og de blev eksporteret til mange lande bl.a. USA og Rusland.

Produktionen af Norka kameraer blev hårdt ramt af anden verdenskrig. Det var næsten umuligt at eksportere, og det var svært at skaffe fotomaterialer. Norka fabrikken havde desværre til huse i en ejendom, hvor der også lå en fabrik, som syede uniformer, og da uniformsfabrikken blev saboteret, medførte den efterfølgende brand, at Norkas produktion blev lagt i aske.

1930 - Pressefotografen på farten

I 1930'erne var pulverblitzen lagt på hylden - den var erstattet af de nye moderne vacublitzpærer, som udløstes elektrisk med strøm fra et lille batteri, det muliggjorde synkroniserede optagelser, og det åbnede for håndholdte optagelser og motiver med action.

Og når vi her fra det 21. århundrede tager et kig i "bakspejlet", så er det helt tydeligt, at de tekniske muligheder, som pressefotograferne i 30'erne fik til rådighed, har haft meget stor betydning for udviklingen af nyhedsfotografiet, og det billedsprog, der dengang blev grundlagt, trækker tydelige spor helt frem til nutidens fotojournalistik, så den billedmæssige nyhedsformidling har i trekvart århundrede været præget af den stil, som 30'ernes pressefotografer skabte.

1931 - Den lystætte 35 mm filmkassette

I 1934 lancerer Kodak deres nye Retina-kamera til 35mm film. Til det er der opfundet en filmkassette, som gør det muligt at skifte film i dagslys, og det viser sig at kassetten kommer til at revolutionere udviklingen af 35mm kameraer. Det er den samme type kassette, som den dag i dag anvendes i millioner af 24x36mm-kameraer.

1931 - Weston Lightometer

Det er Dr. Edward Weston og hans søn Edward Faraday Weston som opfandt og patenterede den første elektroniske lysmåler "Weston Photographic Exposure Meter", det er også det allerførste stykke elektronik til fotobrug. Weston's lysmåler blev et meget succesrigt produkt, og fabrikken producerer mere end 36 forskellige typer lysmålere i perioden fra 1932 til 1967.

1932 / 1936 - Kine Exakta - verdens første SLR-kamera
Karl Nuchterlein - Ihagee Kamerawerk, Steenbergeen & Co. Dresden

I 1932 er Ingeniør Karl Nuchterlein ansat på Ihagee Kamerawerk, Steenbergeen & Co. Dresden, der producerer Exakta kameraer, som anvender 120-rullefilm.

Karl Nuchterlein tog udgangspunkt i et traditionelt Exakta kamera til 120-film, og ud fra det går han i gang med at udvikle et kamera til 35 mm film og Kodaks nye dagslyskassette. Der er så god plads, at han kan få plads til et spejl og en skaktsøger, og dermed skabte Karl Nuchterlein grundpricippet til det moderne 24x36 mm SLR-kamera.

1933 - Canon grundlægges

I november 1933 blev Canon grundlagt. Canons første kamera, som egenlig var en prototypeversion hed "KWANON". Det var en lodret kopi af et Leicas III-serie kamera. Det er formentlig det første japanske 35mm kamera med spaltelukker.

1933 - Zeiss Ikoflex

I 1933 sender Zeiss også et to-øjet spejlreflekskamera på markedet, det har et 80 mm Novar objektiv. Ikoflex bliver i forskellige varianter produceret helt frem til 1956.

Der er mange pressefotografer, som allerede i 30'erne og 40'erne udskifter deres to-øjede spejlreflekskamera med et 24x36 mm kamera. Den lystætte 35 mm filmkassette, de små lette Leica målsøgerkamraer og Exakta's SLR-kameraer (Single Lens Reflex) er endnu mere velegnet til pressebrug. Og i starten af 50'erne er stort set alle pressefotografer gået over til 24x36 mm kameraer.

Men de to-øjede spejlreflekskameraer overlever helt frem til 60'erne i reklamefotografernes studier, de værdsætter de gode objektiver og det store 6x6 cm negativformat.

1934 - Canon Hansa

Den endelig model kommer på markedet i slutningen af 1934, og det hedder nu Canon Hansa, det har Nikor objektiv, og ligner nærmest en Contax I med det store hjul på forsiden. Canon Hansa produceres fra oktober 1935 til slutningen af 1940.

1934 - Fuji Photo Film Company

I 1934 grundlægges Fuji Photo Film Company. I de første år producerer virksomheden udelukkende film og fotopapir, men efter nogle år indledes der også produktion af kameraer.

1934 / 1940 - DIN, ASA og ISO

Det er den tyske filmproducent AGFA, der i 1934 etablerer den nye DIN-norm for films lysfølsomhed, denne afløser "Scheiner-Grad" og "H&D skalaen". I 1940 følger Kodak efter og etablerer ASA/BS-normen, der i starten er så rummelig, at filmene kan have en tolerance på +/- 1 blænde. DIN og ASA-normerne er i dag afløst af ISO-normen.

DIN = (Deutsches Institut für Normung eV)
ASA/BS = (American Standard Association)
ISO = (International Organization for Standardization)

1935 / 1936 - Farvefilmen

Med kun få måneders mellemrum sendte de to store filmproducenter, Kodak og Agfa, hver deres farvediafilm på markedet, det var en farvefilm med trelagsemulsion, som kunne eksponeres i alm. kameraer uden anvendelse af filtre. Fremkaldelsen skulle dog ske på specielle laboratorier hos henholdsvis Kodak og Agfa. Kodakchrome farvefilmens hastighed var 10-11° ASA, Agfacolour farvefilmens hastighed var 7-10° DIN.

1935 - Elektronblitz

Det er amerikaneren Harold Eugene Edgerton som i 1935 opfinder blitzrøret, hvor han præcist kan styre udladningen af en højvoltsgnist i et glasrør med argon. Opfindelsen af blitzrøret åbner vejen for udviklingen af elektronblitzen.